tirsdag den 11. december 2018

Grower's Cup - Bolivia Caranavi

Bolivia Calling! Fra det Caranavianske område i det vestlige Sydamerika, har man i et subtropisk skovområde dyrket en kaffe, som Grower's Cup har valgt at slå krogen i. Sydamerika er jo ikke noget dårligt kaffested, så det skal nok blive godt!

Grower's Cup - Bolivia Caranavi, 300 ml. (2 kopper), Kaffe Julekalender fra Grower's Cup.

Der står stadig at kaffen helst skal laves i en 300 ml. udgave, og at den fortsat  skal skal trække mellem 4-6 min. Vi mødes selvfølgelig på midten, og den får 5 min.

Duft
En dejlig let frugtig duft. Der kan fornemmes en smule syre og sødme. Virker som en dejlig velbalanceret kaffe. Det er en sådan lidt syrlig frugt duft, men på ingen måder i nærheden af syrlige bær.

Udseende
Den har et lidt tyndt look. Den har ikke den her meget mørke sorte farve, som kaffe ellers ofte har. Jeg tror umiddelbart at det vil være en lidt let, fin og syrlig smagsoplevelse.

Smag
Huh? Det var godt nok en lidt special smag. Ind kommer kaffen. Den har ingen fylde, så den farer bare ned igennem munden og forbi svælget. Den har en meget syrlig og sød smag. Får straks mine tanker over på tørret frugt som rosiner og figner. Jeg tror det er den her kombination af syre og sødme, som giver den her meget frugtige smag. Det er sgu sådan en lidt julet kaffe. Speciel, men julet.

Opsamling
Grower's Cup - Bolivia Caranavi er en i den grad speciel kaffe. Den har ingen fylde -  man kan ikke rigtig fornemme den i munden. Den flyder bare igennem systemet, og efterlader en meget syrlig og let sød smag. Som jeg også har nævnt, så fik det mine tanker til at vandre over på tørrende frugter, som rosiner og figner. Vælger man at kigge længere hen i smagsregisteret, så bliver man nok lidt skuffet. Det er ligesom det kaffen har at byde på, og det er altså ikke den helt store smagsoplevelse. Det er ikke en kaffe, som jeg rigtig har speciel meget lyst til, at nappe én ekstra kop af. Det er ikke fordi den smager dårligt, men det er bare ikke rigtig en kaffe for min smag.

Bolivia Caranavi fra Grower's Cup får

1.5 ud af 5 bønner


Følg med imorgen hvor vi brygger den næste i rækken!


Growers cup


Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Brazil Ascarrive.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Colombia Caturra de Altura.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Costa Rica Tarrazu.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Ethiopia Sidamo-2.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Guatemala Antigua.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Guatemala Chajulense.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Honduras Amprocal.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Indonesia Sulawesi.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Kenya Zawadi.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Nicaragua Nueva Segovia.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Peru Cajamarca.
-->