Bastard Café

På Rådhusstræde i København kan man støde på klapskiltet "Bastard Café - Board Games & Coffee". Kigger man lidt henover skiltet så kan man læse, at Bastard Café er "A board game cafe featuring weird and wonderful games, great coffee & tea....." vent lige lidt. Great coffee! Det er noget som må komme an på en prøve!

Skiltet viser ind til en baggård, hvor der for enden kan ses indgangen til "Bastard café -  BOARDGAMES & COFFEE". Der er vist ingen tvivl om, hvad caféen tilbyder. Prince Al'Karat peger endda på det!

Ind af dørene, og vi træder straks ind i et aflangt rum, som oser af hygge og nærvær. Sporadisk er der placeret borde og lange festival-bænke, som lige nøjagtig har den nødvendige afstand, så man uden større adrættelighed, kan navigere igennem dem. Væggene er dækket fra top til tå med reoler, hvor brætspil i alverdens farver og størrelser er opstillet i et sirligt system. Hvert brætspil har sin helt egen plads - der er styr på sagerne. Vi kommer forholdsvis tidligt på dagen, og stedet har kun haft dørene åbne i en time, men alligevel sidder der masser af små grupper af mennesker i caféen. Det er udentvivl et populært sted, og mon ikke at fredag og lørdag er dage, hvor der er helt tætpækket. Snarrådige som vi er, som valgte vi at komme tidligt en torsdag eftermiddag, hvor der ikke var så stor trængsel.

Vores trænede kaffenæser opfangede hurtigt en liflig duft af kaffe, som havde bredt sig udover caféen. Før vi fik set os om, så stod vi oppe ved bardisken, og havde i enighed bestilt to Cortadoer. En cortado er en lille og kraftig kaffedrik, som består af to gange espresso, som bliver toppet op med en smule mælkeskum. På vej væk fra bardisken og over til et ledigt hjørne i caféen, får vi hevet brætspillet Jaipur med.

Cortado og Jaipur

Bastard Café's cortado var en sand fornøjelse. Den var både stærk og kraftig, men samtidig så formåede den også at være rund og blød. Den havde den helt perfekte balance. En kaffedrik som smager af kaffe og som er dejlig rund og blød. Kan det blive meget smukkere? Det synes vi ikke. Det var lige før, at englene begyndte at synge og give et nummer på en lille harpe.

Nu er det en stærk kaffe, som i den grad smager af kaffe. Så hvis man ikke er til det, så bør man nok vælge noget andet, og langt mere neutralt. Tag du bare en chai-te, så skal vi nok tage os af kaffen. Det gode ved cortadoen er, at når den så rammer den rigtige balance, så er det altså godt. Rigtig godt. Kaffeskala-mæssigt, der ligger vi et godt stykke op i toppen. Det var en dejlig og lækker kaffe, som smagte sindsygt godt.

Det er en god kaffe-start for Bastard Café, og Jaipur var også et vældigt sjovt brætspil.

Filter, Cappuccino, Tiki Topple og Carcassonne

Enhver kaffebar, med respekt for sig selv, kan servere en god filterkaffe og cappuccino. Det er to kaffe-discipliner, som bare skal fungere.

I det sorte krus, længst bagerst på billedet, der finder vi Bastard Café's økologiske filterkaffe. Vi ved ikke en bønne (hehe) om hverken bønnernes oprindelse eller ristning. Helt i forgrunden, der har vi deres cappuccino med et flot mælkeskum.

Filterkaffen var en lækker en af slagsen. Den havde en dejlig frugtig duft. Der var ikke så meget som en brændt note. Det tegner godt! Vi smager på sagerne, og bliver mødt af en rund og meget frugtig smag. Kaffen har en god syre og er på ingen måde bitter. Det er uden tvivl en single estate kaffe, da vi rigtig kan smage alle de små og fine nuancer fra bønnere. Det er en rigtig god kaffe. Eneste finger der kan sættes på den er, at den godt måtte være en smule stærkere. Den kan nemlig godt virke en anelse tynd i det, men det er altså ikke meget den mangler. Men derfor er den nu stadig rigtig god. Mmm.

Cappuccinoen har en god og tyk skum på toppen. Den er rigtig tæt, og holder formen efter en tår. Det er ikke dårligt! Selve kaffen har en dejlig, blød og cremet smag. Den er ikke alt for stærk, men har lige den rette balance. En utrolig lækker cappuccino.

Til kafferne spillede vi det taktiske totemspil Tiki Topple og det frustrerende landskabsspil Carcassonne. Førstnævnte var klart favoritten, men begge spil var nu ganske underholdende og gik godt sammen med en kop mokka

Opsamling

Bastard Café er et rigtigt hyggeligt sted. Der hersker en behagelig og munter stemning med et tempereret og hyggeligt klima. De forstod at skabe en god stemning med både lyd og lys. Deres store udvalg af brætspil gjorde, at vi følte at vi sad i en "hygge-stue", som man gjorde dengang i 2 klasse på et fritidshjem. På caféen var der masser af liv og mennesker i alle aldre og afskygninger tog del i løjerne. Fedt at der var en masse brætspil, som man gratis kunne spille.

Bastard Café havde et noget sparret kaffeudvalg, som kun talte de mere gængse kaffedrinks. Til deres forsvar, så er Bastard Café jo en café og ikke en kaffebar. Det kunne dog have været sjovt med nogle jokere på kortet. En ting vi lidt savnede var, at der ikke var så forfærdelig meget information om de kaffebønner de brugte. Kaffen de serverede var udsøgt og smagte rigtig godt, og viste at man her går meget op i, at servere god og velsmagende kaffe.

Bastard Café er bestemt et besøg værd.

Bastard Café ligger på Rådhusstræde 13, 1466 København. De har åbent alle dage fra kl. 12, og er gratis at besøge. Dette indlæg er ikke sponsoreret.

Læs mere

Kaffeslabberads hos Coffee Collective

God kaffe er noget der skal slubres og det gerne i rigelige mængder. Nogen der går rigtig meget op i slubreriet er Coffee Collective, som har gjort sig bemærkelsesværdig med både deres kafferisteri og kaffebarer. Prince Al'Karat og Kong Kaffe har besøgt Coffee Collective domicilet på Godthåbsvej. Her var det planen, at der skulle slubres til den helt store guldmedalje.


Spændte og forventningsfulde begav vi os mod Godthåbsvej 34B, som huserer Coffee Collectives risteri, hovedkvarter og et af deres mange kaffebarer. Vi var begge blevet gjort opmærksomme på, at man her en gang om måneden holder rundvisning på deres risteriet med bagefter tilhørende kaffesmagning. Som de to kaffeglade mennesker vi er, måtte dette jo lige være noget for os! Samtidig er Cupping også en disciplin, som at vi begge ikke tidligere har haft mulighed for at rigtig prøve kræfter med. Derfor burde dette arrangement være en god mulighed for at komme med ind bag tæppet på det prisbelønnet kafferisteri og få slubret på den helt rigtige facon. Vi kom lidt skidt fra start da vi havde problemer med at finde den korrekte indgang, og derfor kom til at forvillige os ind af en forkert dør. Vi måtte dog hurtigt sande at vi var kommet forkert, og var havnet inde i et af deres mødelokaler. Det var ikke på den måde, at vi havde regnet med at komme ind bag tæppet. Ude igen fandt vi lidt længere nede af vejen den rigtige indgang. Der er som bekendt intet eventyr uden et par prøvelser undervejs.

Inde bag den grønne indgang ligger det prisbelønnet Coffee Collective, som har vundet op til flere forskellige priser og konkurrencer for deres kaffer. Senest var det en sølvmedalje i World Brewers Cup, hvor baristaer fra 36 lande alle dystede om at kunne brygge den bedste kop kaffe. Her deltog en dansk barista med en rist fra Coffee Collectives Kieni kaffe, som bekendt hev en sølvmedalje hjem.

Det der er specielt ved Coffee Collective er deres mærkesag, Direct Trade, som går ud på at man sætter en række forskellige kriterier for hvordan, at man forhandler med kaffeproducenterne. Jo bedre kvalitet man kan få, desto bedre pris vil man kunne betale. Dette har den betydning, at kvaliteten de kommende år vil blive højere, da mange af kaffebønderne vil kunne se, at det kan svare sig at man gør sig lige dét mere umage, og dermed får en langt højere betaling. Ved Direct Trade er man villig til at betale mere for kaffebønnerne, som gerne skulle gavne kaffebønderne, som er afhængelige af at få en god betaling. FairTrade er en ting vi på PåKogepuntet støtter op om, men det giver stadig ikke bønderne en særlig stor betaling. Ved Direct Trade er det et krav, at man betaler 25% mere end ved FairTrade. I øjeblikket betaler Coffee Collective dog 359% over markedsprisen for deres kaffe fra Kieni, en pris der gavner kaffebønderne og den endelige kaffebrygning. Meget kan man sige, men det er da en meget nobel quest.

Alt dette og meget mere til fik vi fortalt og forklaret af Coffee Collective's Jakob Czeskleba Dupont. Jakob Dupont er deres ristemester, og det er derfor ham som står for at riste de mange forskellige kaffer, som at de fører i deres sortiment. Han havde bl.a. stået for ristningen af den sølv vindende kaffe ved World Brewers Cup.

Rundvisningen

Rundvisningen begyndte i kaffebaren og fortsatte ud bag i et mindre lokale,som vi fik fortalt blev brugt til lager og opmagasinering af alle deres kaffebønner.

Kaffebar og butik

Kaffelager med en masse gemte skatte

Her blev der fortalt hvordan, at kaffen bliver transporteret og opbevaret. Det var særlig interessant, at man var gået bort fra at transportere kaffebønnerne i de ikonisk kaffesække til at man istedet nu transportere kaffebønnerne i store kasser, hvor at de inden da var blevet vakuum pakket i poser. Det er selvfølgelig mindre charmerende, men der er jo ingen grund til at gå på kompromis med kvaliteten, hvis at man nu har mulighed for, at beskytte kaffebønnerne under transporten fra de varme lande og op til os i norden. Det er en lang og sej transport, og kaffebønnerne vil derfor undervejs kunne tabe både aroma eller på anden vis blive beskadiget. Man bør altid bestræbe sig på, at levere et bedst muligt resultat, så det er forståeligt den udvikling der er sket. Bagefter blev vi ledt gennem deres pakkeri og mindre lager af færdig ristet kaffe.

Begyndelsen af pakkeriet

Slutningen af pakkeriet og risterummet

Ved ristemaskinen blev der foretaget et længere stop, hvor vi fik et fordrag om Coffee Collectives historie og deres rolle i det store verdensbillede for kaffe. Bagefter fik vi en større introduktion til kaffe, helt fra bæret til produktion og ristning.

Der bliver fortalt om kaffebønnerne

Bordet hvor kaffeprøver bliver hurtigt ristet og testet

Deres fikse Loring SmartRoast 30-kg rister

Samme maskine fra en anden vinkel

Vi fik også en kort gennemgang af deres ristemaskine og de processer, som er forbundet med ristningen. Til vores begge ærgelse fik vi ikke set maskinen i aktion. Dette kunne nu ellers have været rigtig interessant, men ak ja det var altså ikke muligt under rundvisningen. Til gengæld fik vi fortalt, at man på Coffee Collective slow roaster alle deres kaffer. Her kunne det igen have været interessant, at se og føle lidt med egne sanser. Det kunne have været interessant at se og dufte forskellen på de forskellige former for ristning. Det var interessant at høre omkring Coffee Collective og deres tilgang til kaffe, men det kunne nu have været mere interessant at få ens sanser lidt i spil. De kom lidt i spil ved selve kaffesmagningen, mens den nu ellers ville have været meget rart at kunne se hvilken effekt, at ristemaskinen har. Efter gennemgangen af deres ristemaskine var det nu ved at være tid til det punkt på rundturen, som vi begge havde glædet os mest til.

Kaffesmagningen

Så skete det endelig! Vi blev vist hen til et stort bord, hvor der blev gjort hold. 8 forskellige glas, halvdelen med hver deres malet kaffe. Det var nu tid til at få stillet vores kaffetrang. Med kirurgisk præcision blev caféglassene fyldt med vand til bristpunktet. Imens at det stod og bryggede blev der talt omkring den ideelle temperatur på vandet, hårdheden af det danske vand samt hvordan, man smager på kaffen som en prof. En af tingene var, at man skulle slubre kaffen, så det kunne blive spredt i munden.
Kaffebordet bestod i anledningen af følgende fire kaffer (Nævnt fra længst væk og frem):

• No brand købe kaffe
• Jhon Fredy Anacona fra Colombia (Coffee Collectives)
• Kieni fra Kenya (Coffee Collectives)
• La Esmeralda Special fra Panama (Coffee Collectives)

Bevæbnet med to cuppingskeer gik vi i krig og bevægede os fra den dårlige kaffe og ud mod de noget bedre. Det var ret vildt så stor forskel der var på no brand kaffen og så de andre tre. De andre havde en mere rund og frugtige smagnuancer med enkelte syrlige indspil, hvilket jo er et tegn på kvalitet. Ikke dårligt! Desværre for os kaffeelskere så sluttede kaffesmagningen her, og vi kunne alle hente en pose valgfri kaffe oppe ved disken.

Opsamling

Rundvisningen var rigtig interessant omend, at det for vores skyld gerne måtte skæres en del ned i tid. Nu tog vi ikke tid på foredraget ved ristemaskinen, men det har vel nok taget i omegnen af 1 time og et kvarter. Det er ret lang ting. Selvfølgelig var det interessant, at høre noget omkring Coffee Collective og hvordan, at de handler og håndtere kaffebønner, men man kunne nu sagtens have skåret det lidt ned. Det samme er også gældende for omkring kaffens historie o.lign., vi kender allerede på forhånd en del til det. Man kunne derfor nu sagtens have gået lidt hurtigere over det, istedet for at det blev alt for uddybende.

Dette bringer os videre til vores egentlige problem med hele arrangementet: at kaffesmagningen ikke fyldte særlig meget. Vi var begge enige om, at vi godt kunne have ønsket os en lidt bedre introduktion til smagningen af de forskellige kaffer. Her tænker vi på, at man godt kunne have fortalt hvad man skulle lægge mærke til og hvor på tungen, at man ville kunne fornemme kafferne osv. Det blev istedet sådan ret hurtigt "tjep-tjep, lad os så komme videre", hvor at vi hellere ville have haft, at der var mere fokus på selve kaffesmagningen og at man så havde en noget kortere rundvisning. Vi var jo netop på et kafferisteri, men fik aldrig rigtig mulighed for at dufte til nogle ristet kaffebønner. Sådan noget burde jo høre med. Det behøver ikke at være særlig omfattende, man kunne have hurtigt ristet et par forskellige kaffebønner i deres lille ristemaskine og det ville have været helt fint. At vi ikke få lov til at dyppe næsen i nogle forskellige kaffer og snuset igennem er selvfølgelig lidt små skuffende.

Samtidig var det også de mere typiske kaffer som vi fik smagt, og Prince Al'Karat havde lidt håbet på, at vi også kunne have smagt en af deres espressoer. Igen det burde ikke være særlig omfattende, og ville kunne blive løst ved at brygge 1-2 små espressoer, som at folk kunne dyppe deres ske i. Større er problemet altså ikke. Desuden er Prince Al'karat også forholdsvis grøn i forhold til den "velsete kaffe", så det kunne have være interessant at få ham introduceret til en lidt anderledes kaffeverden. Vi beskæftiger os som bekendt primært med instant kaffe og kaffekapsler, begge ikke lige velsete i kaffemiljøet. Det fantastiske ved kaffe er, at der findes så utrolig mange forskellige måder at lave og nyde kaffe på. Der er simpelthen så vandvittig mange forskellige måder og metoder til at lave kaffe, og det skader aldrig at få udvidet ens horisont. I det skjulte kan jeg (Kong Kaffe red.) sagtens finde på at male nogle kaffe bønner i min kaffemølle og bagefter brygge den skønneste kop kaffe på min stempelkande. Men derfor kan jeg nu sagtens ty til en kop "nes" og en frisk fra Nespressoen. Prince Al'Karat er ikke særlig vant til den "rigtige" kaffe, så det kunne nu have været særlig interessant for ham.

Men på trods af, at rundvisningen tog alt for lang tid og kaffesmagningen var for kort, så var det stadig en interessant oplevelse, at komme med ind bag tæppet og se hvordan det hele foregår. Og så smagte kafferne jo bestemt ikke helt dårligt

En af fordelene ved at være gæst - man behøver ikke at tage del i opvasken!

Begivenhed: 'Rundvisning og Kaffesmagning' hos Coffee Collective på Godthåbsvej 34B, 2000 Frederiksberg. Foregår den første fredag i hver måned og koster 150 kr. pr. person. Dette indlæg er ikke sponsoreret.

Læs mere