Grower's Cup - Brazil Ascarrive, 300 ml. (2 kopper), Kaffe Julekalender fra Grower's Cup.
Endnu en gang vælger jeg at brygge kaffen i en 300 ml. version. Det er den version, som Grower's Cup selv anbefaler. I modsætning til gårdagens kaffe, Honduras Amprocal, så skal den her ikke trække 4-6 min. men istedet 5-7 min. Så det er nok en lidt stærkere kaffe idag! Endnu engang bliver det midt udgaven, så den får lov til at trække i 6 min.
Duft
Det er en fyldig duft, som straks fylder næseborene. Duften leder mine tanker over på mørke og røde bær. Det er ikke en sød duft, men en form for intens og fyldig duft af solbær eller sådan noget. Det er en god duft, og der kan ikke fornemmes nogle former for mislugt. Dejlig rund og fyldig duft. Det tegner godt!
Udseende
Jeg kan godt lide at kaffe ligner kaffe. Farven på en kaffe må derfor ikke være alt for lys, den må samtidig ikke være knaldsort. Det skal være en god mellemting. Den her kaffe har en mørk sort farve, som har et lidt rødligt-brunt skær. Udfra kaffens udseende så forventer jeg en fyldig og rund kaffe, som vil have noget power over sig i smagen.
Smag
Det er en fyldig, rig og rund kaffe. Den er lidt halvkraftig, men det er ikke sådan at det er på en alt for dominerende måde. Det er sådan en god mellemting. Den har en rigtig god krop, og en lidt overraskende syre, som til slut giver en let bitter eftersmag. Smagen er lidt svær at fastslå, det er en lidt en blanding af bær, chokolade og nødder. Den har en del syre, som godt kan give den her bærfornemmelse, og så kan noget også godt minde en smule om chokolade. Det er ikke den søde slags. Dog er det især smagen af nødder jeg lægger særlig mærke til. Det er sådan en let hasselnødagtig smag. Tænk på hvordan grønne hasselnødder dufter. Det er sådan en lidt frisk og rå duft. Det er lidt sådan at kaffen smager, og det er en ganske behagelig smag!
Opsamling
Brazil Ascarrive er en rigtig god kaffe. Den har en masse forskellige smagsnuancer og -noter kørende for sig. Smagsmæssigt sker der utrolig meget i koppen. Smagen minder lidt om mørke røde bær, chokolade og hasselnødder. På papiret måske en lidt underlig cocktail, men den fungere nu altså meget godt. Kaffen er god, fyldig og rig, og har altså rigtig meget smag gemt i sig.
Mmm. Ikke dårligt. Hvis man skal sætte en finger på noget, så er den måske en anelse for fyldig og rig til mig. Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at den var lidt "lettere", den kan godt virke en anelse tung. God kaffe!
Brazil Ascarrive fra Grower's Cup får
4 ud af 5 bønner
Følg med imorgen hvor vi brygger den næste i rækken!
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Bolivia Caranavi.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Colombia Caturra de Altura.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Costa Rica Tarrazu.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Ethiopia Sidamo-2.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Guatemala Antigua.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Guatemala Chajulense.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Honduras Amprocal.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Indonesia Sulawesi.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Kenya Zawadi.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Nicaragua Nueva Segovia.
Læs HER hvordan det gik med Grower's Cup - Peru Cajamarca.