torsdag den 25. april 2019

Nescafé Dolce Gusto - Café au Lait Intenso

Vi har tidligere testet Nescafés bud på en café au lait. Det var ikke en køn oplevelse, som smagte fed, besk og bitter. Nu buffer Nescafé så den op i en intens og stærk intenso-udgave. Det kan blive både en dreng og en pige.

Nescafé Dolce Gusto - Café au Lait Intenso, 16 kapsler (16 kopper), kan købes på kaffekapslen.dk for 40 kr.

Duft
Den lægger stærkt ud med en meget sød duft, som minder meget om karamel. Herefter kommer der så en lidt fed duft af mælk. Noget overraskende så dufter kaffen ikke specielt meget af.... kaffe. Hmmm.

Udseende
Der er masser af skum på toppen, men det er en skum som er fuld af store bobler. Ikke overraskende bliver de ikke siddende særlig længe i koppen. Det gør at skummet langsomt, men sikkert, falder sammen. Selve skummet har egentlig en fin farve, som er lidt den mere mørk-brunlige side.

Smag
Uha. Der er et eller andet, som ikke smager som det skal. Den første tår giver faktisk en fornemmelse og smag af kaffe med mælk. Men ikke mere end ét sekund senere, så kommer der altså en krads smag af pap og brændt sukker. Det er godt nok en speciel smag, og smager måske ikke særlig overraskende ikke særlig godt. Puha. Til sidst får den underlige cocktail så også selskab af en masse bitterhed.

Opsamling
Ja den var ikke helt god. Lige når man får kaffen ind, så smager den egentlig meget godt. Kaffe med mælk, what's not to like? BAM! Kommer der en mærkværdig smag af pap og brændt sukker. Det er på ingen som helst måde en særlig behagelig smag. Der er som om, at man helt bagerst på tungen får én med et boldtræ. Det er der bagi at al actionen sker. Det er ikke godt.

Efter nærmere inspicering af emballagen, må vi konstatere, at der er en meget god grund til, hvorfor at den smager som den gør. Kaffen består af sødmælkspulver og instant kaffe. Jeg har som udgangspunktet intet imod instant kaffe -  det har både sine stærke og svage sider. Men jeg forstår simpelthen ikke hvad det laver i en kaffekapsel. Og så får det samtidig selskab af sødmælkspulver, som af en eller anden grund har en lidt harsk smag.

Kravler vi længere ned i kaninhulen, så bliver det mere klart hvorfor, at kaffen smager som den gør. Kaffen er blevet købt igennem kaffekapslen.dk, og på deres side om kaffen skriver de:

"Kaffen er skabt af en velafbalanceret blanding af sydasiatiske Robusta-bønner med et hint af mælk. Dette giver kaffen den fløjlsagtig blødhed og intens smag."

Fandme så om, at man ikke også har valgt, at lave kaffen med Robusta-bønner. Så forstår jeg da klart hvorfor, at den smager som den gør. Det er ikke en god kaffe.


Café au Lait Intenso fra Nescafé Dolce Gusto får

1 ud af 5 bønner

Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Americano.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Barista.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Café Au lait.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Café Au lait Intenso.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Cappuccino.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Cappuccino Ice.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Colombia Sierra Nevada.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Cortado Espresso Macchiato.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Espresso Intenso.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Flat White.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Grande.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Grande Intenso.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Latte Macchiato.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Latte Macchiato Caramel.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Lungo Intenso.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Mexico.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Mocha.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Peru Cajamarca.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Preludio Intenso.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Ristretto Ardenza.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Zoegas Mellanrost.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Zoegas Mollbergs Blanding.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Zoegas Skånerost.

Nescafe
-->