søndag den 27. januar 2019

Nescafé Dolce Gusto - Peru Cajamarca

Vi skal en tur forbi Cajamarca i Peru, som befinder sig godt 2750 meter over vandet. Hvis der er noget peruvianer eftersignende skulle være gode til, så skulle det være at producere helt fantastisk kaffe. Spændte og forventningsfulde starter vi 'Dolce Gusto'-maskinen.

 Nescafé Dolce Gusto - Peru Cajamarca, 12 kapsler (12 kopper), kan købes på dolce-gusto.dk for 47 kr.


Kaffen er stillet til råde af Nescafé


Duft
Den har en dejlig og kraftig duft. Måske kan der endda fornemmes en let duft af brød og en let syre. Den kan nok godt måske være lidt frugtig. Der er
kun en måde at finde ud af det på!

Udseende
Den har den klassiske espresso farve. En god og mørk farve. Den er sort men ikke sortere end sort. Den har også en god og tæt crema. Den fizzler dog desværre noget hurtigt ud.

Smag
Den har en god og overraskende rund smag. Af en espresso at være, så er den ikke speciel krads. En espresso plejer jo ofte at have en virkelig stærk smag, som giver smagsløgene én på sinkadusen. Peru-kaffen er stærk og kraftig, men ikke på den der virkelig stærke måde.


Den har en god krop, og man kan helt tydeligt smage solbær. Det er en meget karakteristisk og markant solbærsmag. Jo længere ned i koppen vi kommer, desto mere krads begynder kaffen at blive. Det er ikke meget, men det er tydeligt at der er en smagsmæssigt opdeling mellem kraft, syre og bitterhed.




Opsamling
Peru Cajamarca er en stærk kaffe. Velsmagende, men stærk. Det er dog en ganske behagelig form for stærkhed. Nogle gange kan en espresso godt være voldsom og fuldstændig tæppebombe smagsløgene med en stærk og bitter smag. Det er ikke tilfældet her. Den er faktisk overraskende rund og har en rigtig god balance. Den har dog også en smule potentitet, men som dog ikke overskygger alle de andre smagsnoter- og nuancer. Den har en lidt speciel smag af både solbær og lakrids, og afviger alligevel en hel del fra den mere almindelige espresso. Den smager dog godt.

Peru Cajamarca er en god kickstarter, som dog ikke sparker tænderne ud af munden. Det er lidt sådan en kaffe, som vil være rigtig god, at hive med sig på vej ud af døren. Så er man klar til dagens dont.


Peru Cajamarca fra Nescafé Dolce Gusto får

3.5 ud af 5 bønner


Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Americano.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Café Au lait.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Cappuccino.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Colombia Sierra Nevada.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Grande.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Grande Intenso.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Latte Macchiato.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Latte Macchiato Caramel.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Preludio Intenso.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Zoegas Mollbergs Blanding.

Nescafe
-->