Nescafé Dolce Gusto - Grande Intenso, 16 kapsler (16 kopper), kan købes på dolce-gusto.dk for 47 kr.
Kaffen er stillet til råde af Nescafé
Duft
Den er ikke så kraftig i duften. Har en duft af korn og brød. Måske kan der fornemmes en smule jord, uden at det bliver på den der mugne facon. Der er lidt syre.
Udseende
Den starter ud med at have en god og lys crema. Desværre så forsvinder den igen ret så hurtigt og bliver meget hurtigt plettet. Den når aldrig rigtigt at blive særlig kompakt. Nede under crema-dynget finder vi en mørk kaffe. Den er ikke sort, som i sort, men der kan fornemmes lidt lys.
Smag
Ind kommer den. Det er en meget forsigtig smag, som breder sig i vores munde. Den er en smule krads i smagen, men det er ikke på den der 'stærk kaffe'-måde. Den er en lille smule rustik i smagen. Ikke en behagelig smag. Samtidig er der også en hel del bitterhed, som samler sig bagerst i munden. Der er også en lidt underlig parfumeret eftersmag. Det er en smag, som er lidt svær at sætte ord på.
Kaffen har lidt rutikhed over sig, men kendetegnende for kaffen er, at det er en letvægter i smagen. Den har dog lidt punch, som kan slå fra sig, men det bliver stadig altså en svag kaffeoplevelse. Når man tænker på Grande og Intenso, så burde smagen have fået én over nakken. Det har den ikke.
Opsamling
Det er ikke en kaffe, som per se smager dårligt. Vi vil dog heller ikke sige, at den desideret smager godt. Den har en lidt krads og rustik smag, men det er ikke en særlig behagelig smag. Vi mangler lidt en kaffe, som er i balance. Hvis den skal smage stærkt, så skal der også være harmoni i det. Det her er ikke en stærk kaffe, men nok mere en kaffe, som gerne vil virke stærk. Samtidig har den også den her meget mærkelige eftersmag. Det er godt nok en speciel smag.
Grande Intenso er ikke en kaffe, som vi er helt oppe at ringe over. Der er noget med doseringen, som godt kunne have været gjort bedre. Så ville den nok have smagt af noget mere. Sådan som situationen ser ud lige nu, så er det lidt en tynd omgang, som hverken kan reddes med mælk eller sukker.
Grande Intenso fra Nescafé Dolce Gusto får
1 ud af 5 bønner.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Americano.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Café Au lait.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Cappuccino.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Colombia Sierra Nevada.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Grande.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Latte Macchiato.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Latte Macchiato Caramel.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Peru Cajamarca.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Preludio Intenso.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Dolce Gusto - Zoegas Mollbergs Blanding.