lørdag den 26. juli 2014

Cap'Mundo - Ebene

Ebene virker som lidt af et sats, med et mix af 80% Arabica og 20% Robusta. Modigt eller dumdristigt? Vi varmer Nespresso-maskinen op!

Bønne og land: 80% Arabica og 20% Robusta, Brasilien, Etiopien, Nicaragua, Colombia og Indien.

Ristningsgrad: Mørkristet.

Servering: Espresso, men ristretto er i den grad også en mulighed.

Duft: Har en let duft at træ og bark. Udfra duften virker den ikke særlig stærk.

Udseende:  En flot lysebrun crema, som sidder rimelig længe i koppen og holder sin kompakthed. Kaffen har en flot mørk farve, den er ikke alt for sort.

Smag: Den har en forholdsvis mild og rund smag, med lidt noter af træ og krydderier.  Den har en god og lang eftersmag, som på trods af robustaen ikke virker ubehagelig.

Dommen:

Cap'Mundo - Ebene skulle eftersigende være en stærk ristretto. Det var desværre gået forbi vores ellers så normale grundige research. Heldigt for os, anbefaler Cap'Mundo, at man enten servere den som ristretto eller som Espresso. Derfor vil denne anmeldelse være med udgangspunkt i espresso-varianten.

Man kan sagtens mærke at den har fået tilsat lidt robusta, 20% robusta, men der er stadig givet meget god plads til, at arabicaen kan få lov til at udfolde sig. Mange gange har kaffer med en lidt større dosis af robusta en tendens til at blive ufattelig kraftige og stærke, og måske endda næsten kvæle de forskellige toner- og smagsnuancer. Det gør den ikke her, faktisk starter den ud med at være en smule frisk i smagen, der kan fornemmes  lidt syrlighed og på det her punkt er den egentlig en smule mild i smagen. Det er først når, at kaffen er forsvundet ned i dybet, at man først rigtigt mærker at robustaen træder i karakter. Den biddrager nemlig rigtig meget til den ellers så lange eftersmag. Men alt i alt en udmærket kaffe, som faktisk smager ikke helt tosset.



3,5 ud af 5 bønner



//Kong Kaffe



Læs HER hvordan det gik med Cap'Mundo Copaiba.
Læs HER hvordan det gik med Cap'Mundo Yrgacheffe.
Læs HER hvordan det gik med Cap'Mundo Dabema.
Læs HER hvordan det gik med Cap'Mundo Umbila.
Læs HER hvordan det gik med Cap'Mundo Zebrano.
Læs HER hvordan det gik med Cap'Mundo Don Jimenez.(Kommer snart!)
-->