Den 8. april 2013 var dagen, som elverne gennem århundreder havde forudset ville forandre verden for altid. Ifølge deres urgamle profeti ville en gigantisk meteor, kendt som Den Gyldne Bønne, passere tæt forbi Jorden. Meteoren ville ikke kollidere med planeten, men på sin vej ville den sprede tusindvis af mystiske kaffebønner ud i rummet, som ville trænge ind i Jordens atmosfære som en kosmisk regn. Disse bønner var ikke almindelige, men var ladet med en mærkværdig energi, der havde potentiale til at ændre alt, hvad menneskeheden vidste om kaffe og dens virkning.
På elversprog lød profetien:
Da nyheden om denne profeti nåede menneskene, blev en elver bedt om at oversætte de gådefulde ord til et sprog, som menneskene kunne forstå. Med rystende hænder nedfældede han følgende advarsel på et pergament:
Og som spået blev profetien til virkelighed. Den 8. april 2013 passerede Den Gyldne Bønne tæt forbi Jorden, og som en galaktisk bølge skyllede den utallige mængder af dårlig kaffe ned over planeten. Ingen var forberedt på det kaos, der fulgte. Kaffeelskere verden over blev dybt forfærdede over den pludselige invasion af kaffe af den værste kvalitet. Selv de mest loyale kaffebarer, kendt for deres ekspertise og passion, kunne ikke modstå bønnernes indflydelse. Fra New York til Tokyo, fra Rio de Janeiro til København, strømmede mennesker ud i gaderne i protest, rasende over den bitre bryg, der havde invaderet deres dagligdag.
Verdens ledere handlede hurtigt. Allerede dagen efter, den 9. april, indkaldte de til et hastemøde i FN’s sikkerhedsråd. Der var kun ét punkt på dagsordenen: Hvordan skulle man bekæmpe og slippe af med den forfærdelige kaffe? Timerne gik, og desperationens tåger sænkede sig over forsamlingen. Forslagene var mange og vidt forskellige – fra at sende alle kaffebønnerne til Månen til at opløse dem i verdenshavene. Men ingen løsning syntes effektiv. Efter lange og ophedede diskussioner blev man enige om, at opgaven måtte overlades til eksperter med et helt særligt talent og en uovertruffen styrke: frygtløse sjæle, der kunne modstå de værste kaffegrusomheder uden at blinke.
Et globalt nødråb blev sendt ud til alle, der opfyldte de strenge krav. Den ene ansøger efter den anden bakkede ud. Det virkede håbløst, indtil to mystiske skikkelser pludselig mødte op ved indgangen til FN-bygningen, ridende på en storslået hvid hest og en majestætisk kamel. Deres ankomst var som taget ud af en legende. De majestætiske figurer var ingen andre end Kong Kaffe og Prins Al’Karat – to skikkelser, hvis navne blev hvisket ærefrygtigt blandt kaffeelskere over hele kloden.
To dage tidligere havde Al’Karat fået et varsel: I kaffegrumsen på bunden af hans kop tegnede sig et mystisk mønster, en cirkel af bønner, der snurrede som en malstrøm i hans sind. Samtidig havde Kong Kaffe haft en lignende oplevelse. Mens han sad på en lille, ukendt café i hjertet af Aalborg og nippede til sin cappuccino, viste cremaen sig pludselig som et mønster, der dannede en ring af bønner. For dem begge stod det straks klart – de var blevet udvalgt til at løse denne skæbnesvangre opgave, der truede hele menneskehedens forhold til den ædle drik.
De mødtes, som om skæbnen selv havde bragt dem sammen, og begyndte straks deres forberedelser. En lokal pottemager, kendt for sit mesterlige håndværk, blev tilkaldt. Han fik til opgave at skabe to kopper, der kunne holde til den syreholdige kaffe. Med elvermagi blev kopperne udsmykket med en inskription, der både var en advarsel og en påmindelse om deres svære mission mod den gyldne bønne:
Én kop er over dem alle,
Én kop kan finde dem alle,
Én kop kan bringe dem alle,
Og i mørket dem drikke.
Bevæbnet med deres magiske kopper og en urokkelig beslutsomhed drog Kong Kaffe og Prins Al’Karat ud på deres farefulde færd. Deres mission var tilsyneladende enkel, men det, de stod overfor, var en fjende af kosmisk omfang. De måtte finde kilden til den dårlige kaffe og rense verden – én kop ad gangen.
De begyndte deres rejse fra by til by, hvor de udfordrede de værste kaffehuse og besejrede deres bitre bryg. Det blev hurtigt klart, at de ikke kun kæmpede mod dårlig kaffe, men mod en mørk kraft, der forsøgte at sprede en tilstand af håbløshed og apati. Overalt, hvor de kom frem, efterlod de sig en sti af renset kaffe og genoprettet håb. Mennesker, der havde opgivet håbet om nogensinde at nyde en god kop kaffe igen, begyndte at smile og drikke med glæde, da de smagte den rensede drik.
Men deres rejse var ikke uden farer. De mødte modstand fra dystre skikkelser, der forsøgte at forhindre dem i at nå deres mål, og snart stod det klart, at der var mere på spil end blot dårlig kaffe. For i skyggerne ventede en skjult magt, en kraft så mørk, at den truede med at overvælde selv de stærkeste sjæle.
Men Kong Kaffe og Prins Al’Karat vidste, at de var de eneste, der kunne stoppe denne trussel. Deres kamp ville fortsætte, indtil verden var befriet fra den bitre forbandelse og menneskeheden igen kunne nyde en kop kaffe uden frygt. Med deres magiske kopper i hånden og skæbnen som deres kompas, forberedte Kong Kaffe og Prins Al'Karat sig på det næste skridt i deres farefulde færd. Uvisheden hang tungt i luften, men én ting stod klart: kampen mod den mørke kraft, der havde forpestet verden med dårlig kaffe, var kun lige begyndt. Nu ventede nye udfordringer, og de måtte stå sammen, hvis de skulle bryde den forbandelse, der stadig kastede sin skygge over menneskeheden.
Deres rejse mod det ukendte kunne begynde.
De første sejre havde kun været begyndelsen på en udfordring, der ville sætte deres mod og venskab på prøve. Mørket lurede stadig i horisonten, og spørgsmålet om den sande magt af deres magiske kopper svandt ind, som de tog det næste skridt mod det ukendte.