mandag den 15. april 2019

Café René - Americano

Café René byder atter op til dans. Denne gang er det en eksotisk americano. American er en dejlig måde at få serveret en kaffe på. Her får man nemlig mulighed for, at smage den rene kaffe. Væk er hjælpemidler som mælk og sukker. 

Café René - Americano, 16 kapsler (16 kopper), kan købes på kaffekapslen.dk for 30 kr.

Duft
Den har en let krydret duft, som også har enkelte noter af bark. Kaffen har faktisk lidt krads duft. Umiddelbart tror jeg allerede ikke, at det vil være en særlig kraftig kaffe. Mange gange når en kaffe dufter krydret, så plejer det at være en meget god indikation for, at det vil være en tynd omgang. Men lad os nu se.

Udseende
Cremaen på toppen har en fin lysebrun farve. Den virker overraskende tyk og tæt, og sætter man det ene øre til koppen, så foregår der meget lidt popperi. Med andre ord, så bliver cremaen siddende i koppen. Det er et godt tegn.
Smag
Kaffen har en helt tydelig smag af krydderier. Når man indtager kaffen, så hjælper cremaen faktisk meget med at give kaffen en vis blødhed. Eftersmagen går dog straks over i en skarp og krydret smag. Selve smagen er jeg ikke videre fan af. Kaffen efterlader en let bitterhed, men det er altså ikke nogen voldsom bittersmag.



Opsamling
Alt i alt er Café René - Americano egentlig en ganske okay kaffe. Den mangler dog en hel del deliktesse og finesse. Den har en tydelig smag af kryderier, og savner i den grad nogle andre smagsindput. Så hvis man ikke er til de krydret kaffer, så bør man bestemt springe over. Jeg er personligt ikke den store fan af dem, men må dog også medgive at det sagtens kan være en god smagsoplevelse. Café René's kryderiblanding er jeg dog lidt mere tilbageholden overfor. Kan kaffen drikkes? Ja det kan den bestemt, men det er ikke en kaffe, som jeg vil købe en anden gang.



Americano fra Café René får

1.5 ud af 5 bønner

Læs HER hvordan det gik med Café René - Espresso.
Læs HER hvordan det gik med Café René - Grande.

Cafe Rene
-->