mandag den 30. september 2013

Massimo Espresso Mild

Vores ganer på PåKogepunktet har været meget glade for kaffer fra Massimo. Kan Espresso Mild løfte arven?

Bønne og land:Arabica

Duft: Har en dejlig, behagelig og mild duft.

Udseende: Har en fyldig og letbrunlig crema på toppen, selve kaffen har en meget mørk farve.

Smag: Er meget mild og let, men har stadig en smule intensitet, som jo er et af kendetegnene ved en kop espresso.

Dommen:

Ved første sip virker den ikke særlig kraftig. Men mere en "let listen på tæerne", som pludselig munder ud i en smule kraft og intensitet. Især cremaen går godt sammen med selve kaffen, og ved at indtage dem begge får man lidt af det hele. Den går dog meget pludselig, næsten brat, fra at være mild og blød til at køre over i den intense sidebane. Dette smages tydeligt med den meget lange eftersmag den har. En eftersmag som består meget af bitterhed, som man ellers var lovet, på æsken, at slippe for. Man bør også bemærke, at kapslerne er lavet af plastik, og derfor godt kan være lidt svære at få ud af maskinen.

Massimo Espresso Mild er en god og dejlig kaffe. Den har en behagelig mildhed og smager godt. Den mangler dog lige det sidste. Men 3 bønner er en flot karakter, som passer til en flot kaffe.



3 ud af 5 bønner



//Kong Kaffe



Læs HER hvordan det gik med Massimo Espresso Intenso.
Læs HER hvordan det gik med Massimo Espresso.
Læs HER hvordan det gik med Massimo Espresso Lungo.
-->