Peter Larsen - Kaffebrev No.2 Rainforest Alliance, 64 g., købt i Bilka for 29 kr.
I den forrige anmeldelse, der har jeg allerede berørt flere af kritikpunkterne af kaffen og designet af kaffebrevet. Eftersom at denne her kaffe er af samme model og design, som den forrige, så vil jeg ikke opremse det hele igen. Du er derfor mere end velkommen til, at læse det i den forrige anmeldelse, ved at trykke HER.
Duft
Den dufter ikke af noget specielt. Små noter af træflis kan lige anes, men der skal virkelig snuses igennem.
Udseende
Den har en lidt halv tynd kaffefarve, men zoomer man lidt ned på teskeen, så kan man med det blotte øje se, at bunden er fyldt med fint kaffegrums. Yuck. Selv hvis man fisker i stille vande, og kun lige skimmer toppen, så er der altså fangstgaranti for kaffegrums.
Smag
Jeg tester. Hmmm... fy for den lede. Den har en meget underlig og gennemtrængende smag. Den har sådan en lidt melet smag, men det er nok bare kaffegrumsen, som spiller en et puds. Kaffen er meget skarp og bitter, og har altså ikke den der rigtige kaffesmag. Den er meget kræs. Med hånden på hjertet, så smager den virkelig ikke godt. Den smager så, at man får myrekryb på armene. Og det er ikke den gode slags myrekryb. Samtidig har man den konstante følelse af fint kaffegrums i munden, hvilket ikke er videre behageligt.
Den smager ikke godt, og det selvom, at anvisningerne og målene er blevet fuldt til punkt og prikke. Det virker som om, at der er gået et eller andet riv rav ruskende galt. Det kan da ikke være meningen, at den skal smage sådan?
Opsamling
Ak ja, det gik akkurat som forventet. Den var ligeså elendig, som dens sidestykke, som også var en rigtig dårlig oplevelse. Jeg gik ind til opgave med indstillingen om, at det da forhåbentligt ikke kunne være så slemt som No. 1. Det kunne det så godt.
Er et kaffebrev innovativt? Ja det er det måske, men hvad hjælper det hvis, at den gode smag af kaffe ikke er at finde? Ja så kan det være nok så innovativt. Jeg foretrækker at min kaffe smager godt.
Kaffebrev No.2 Rainforest Alliance fra Peter Larsen får
1 ud af 5 bønner
Læs HER hvordan det gik med Peter Larsen Double Espresso + Milk.
Læs HER hvordan det gik med Peter Larsen Kilimanjaro.
Læs HER hvordan det gik med Peter Larsen Skinny Latte.
Læs HER hvordan det gik med Peter Larsen Caffé Latte.
Læs HER hvordan det gik med Peter Larsen - Kaffebrev No.1 Rainforest Alliance.