Kaffen er modtaget fra Nescafé
Første blik
Pulveret er hældt op, vandet hældes i og der røres rundt! Et syn som kun få har set og indbyder alle! En lækker og fyldig crema der på toppen af din kaffe sig lægger. Desværre må vi erkende at dette ikke holder længe og cremaen svinder hurtigt ind, i takt med graderne falder. Skuffelsen mærkes hurtigt, men det stopper os ikke fra at smage den!
Udseende og indtryk
Ved første slurk mærkes hurtigt den bitre og syrlige smag. Den er mørk i det og efterlader tungen med en skarp fornemmelse. Den har en meget typisk kaffesmag, med lidt træagtige toner. Den er opkvikkende og bestemt en kaffe for dem som elsker den gode, naturlige bitre kaffesmag. Den er dog ikke så tyk i det, og dens fylde er kun middelagtig.
Tilføj evt. sukker og mælk
Duften ændres en smule nu og bevæger sig over mod en rund og blød duft. Ved første slurk, mærker man hurtigt, at den bitre og syrlige smag er erstattet af en fyldig og blød smag. Kaffen møder tungen med en fyldig cremet smag, lidt sød i det. Den efterlader munden med den traditionelle kaffe smag. Kaffen efterlader nu flere forskellige indtryk. Sød, fyldig og cremet, samt den kendte smag af kaffe. Dog er der stadig langt imellem de eftertragtede bobler på overfladen.
Helhedsindtrykket
Den minder lidt om sin fætter og kusine, Nescafé Gold og Nescafé Gold Mild. Den er dog mere indbydende og lækker, idet den er en crema. Desværre skuffer den, eftersom man knap nok når at sætte læberne på kruset, før cremaen er svundet ind. I 10 skæbnesvangre sekunder, kan man stå og se sin fyldige crema fordufte og svinde ind. Dette lever ikke op til de forventninger som man pr. automatik får ved ordklangen "Nescafé Gold Crema". Når den ligefrem har ordet Crema brændmærket ind i navnet, må man også forvente at cremaen ville være helt i top.
Det skal dog bemærkes, at på grund af at man har anvendt en speciel spraytørre teknik, som gør pulveret langt finere end ved normale instant kaffer, har Nescafé Gold Crema en meget høj opløselighed, som gør omrøring af kaffen overflødigt. Hvis at man rører rundt, har man mulighed for, at "slå" luften ud af boblerne så at cremaen ikke kan nå at sætte sig. Til denne anmeldelse har vi selvfølgelig anvendt teknikken uden omrøring, så at den trods alt har fået en smule skum på toppen, men det trækker stadig ned, at der ikke er særlig meget crema, og dette er ligegyldigt om hvor god resten af kaffen ellers måtte være.
En bønne så fager og fin, kan vise sig for noget andet inden i...
Vi lærte hurtigt at selv en bønne har et kald,
at kaffen skal konsumeres - og ikke bedømmes, ud fra dens skal.
Vi skal også give kaffen en karakter, og særskiltet i det her tilfælde, har vi valgt at ikke bare give én karakter men to. Let's face it. Den levede ikke rigtig op til vores forventninger. Mælke-udgaven gav dog straks kaffen mere liv, fylde og smag som den ellers nu fortjente. Men alt i alt en ganske "standard kaffe", som en masse helt sikkert vil kunne finde deres lykke i.
Kaffen au natural: 2,5 bønne
Med mælk og evt. sukker: 3 bønner
Hvilket giver et gennemsnit på 2,75, som vi runder op til 3 bønner.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Original.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Gold.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Gold Mild.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Gold Koffeinfri.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Brasero.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Collection Espresso.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Choco Mocha.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Cappuccino White.
Læs HER hvordan det gik med Nescafé Ice Coffee.