Gevalia Millicano
Bønner: Arabica som er tilsat fint malede bønner.
Duft: Har toner af lakrids.
Udseende: Ser en smule "kornet" ud, er mere brun end sort.
Smag: Er rund og blød, men smager alligevel en anelse "melet". Er forholdsvis bitter.
Dommen
Dette er en meget speciel kaffe med et meget specielt koncept. De kalder det "Instant forædlet med fint malede hele bønner". Som på dansk betyder, at man har valgt at tilsætte Instant kaffe med fint malet kaffe. Kald nu bare en spade for en spade. Men det skulle eftersigende give en fyldig aroma, rig smag og en større kaffeoplevelse.
Jeg synes ikke, at konceptet virker efter hensigten. For istedet for at det fint malede kaffe falder til bunden i koppen, ender det med at flyde rundt, som man så ikke kan undgå at indtage. Derfor føles og smager kaffen meget "melet". Desuden er det heller ikke videre kønt, at have kaffegrums på siderne af koppen.
Her på redaktionen vender vi vores tommelfingere nedad. Vi vil gerne have vores kaffe uden grums.
1 ud af 5 bønner
Læs HER hvordan det gik med Gevalia Instant Milea.
Læs HER hvordan det gik med Gevalia Gold.