I den billige ende af 20 kr skalaen, finder man First Price instant kaffe. Kan kvalitet og pris løbe op i en højere enhed?
Bønner: Robusta.
Duft: Har en meget rustik og rusten duft af bark fra et træ.
Udseende: Er forholdsvis brunlig, og ikke sort, som man ellers ville have forventet af 3 gram ren instant i vandet. Virker en smule tynd.
Smag: Føles meget tynd i munden. Smager meget surt og pludselig skærer en meget voldsom bitterhed ind. Man kan tydeligt smage robustaen som spiller ind.
Dommen:
En rigtig billig instant kaffe, som desværre må lide under, at den kun består af den noget billige kaffesort robusta. Der er ikke noget videre fancy over denne kaffe, den er ikke videre behagelig at have i munden, og så smager den ikke særlig godt. Den har en meget overdøvende sur og bitter smag, som gør at man ikke kan undgå at rynke lidt på næsen, og få et lidt sammenpresset udtryk i ansigtet. Kaffen er højst sandsynlig kemisk produceret. Sukker og mælk er et must, og kan derudover godt kræve en del tilvænning.
Men står det lidt småt til med skillingerne på kontoen, så er det muligt at kunne klare sig med denne kaffe i en kortere periode. Så hvis at man sagtens kan gå på kompromis med kvantitet frem for kvalitet, så er denne kaffe det rette match. Hvis ikke, så er denne kaffe bestemt ikke noget for dig. Den får én bønne.
1 ud af 5 bønner
//Kong Kaffe
mandag den 9. september 2013
First Price Instant Kaffe
2013-09-09T16:32:00+02:00
Kong Kaffe
1 ud af 5 bønner|Anmeldelser|Instant kaffe|
First Price Instant Kaffe
2013-09-09T16:32:00+02:00
1 ud af 5 bønner|Anmeldelser|Instant kaffe|
-->
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)